Sommer! Sommer!! SOMMER!!!

Er det okay at være sådan lidt småforelsket uden at ville det, men stadig vildt gerne vil være det, i en person, som man aldrig rigtigt har mødt, selvom man ser ham stort set hver dag, men når man så rigtigt møder ham, må man så snakke med ham på en flirtende måde uden at ville det, selvom man stadig er fuldt bevidst om det og egentlig er ret så vild med det, for man kender ham jo ikke, men han er der, og han er sød, og det er sommer, og det er bare så svært at lade være, specielt når man lige har danset vildt og ukontrolleret til en af de gode gamle rock-klassikere, som ham lige har spillet for fuldt drøn i sommernatten, mens alle børn og unge står på scenen med spotlight og lyden lige i øregangen, og der er ikke et sæt fødder, der rører jorden mere end 2 sekunder af gangen, og er det så okay, at man lægger en hånd på hans skulder, lige efter at man har grinet af noget sjovt han har sagt, for det gør han meget, og det giver mig bobler i maven at le så meget, som jeg gør, når han er der, og jeg kan ærligt sige, at det bestemt ikke er skuespil, for jeg ser op på hans ansigt og bliver fyldt med sommer, selvom solen for længst er gået ned, og jeg ved, at det kunne være utroligt, selvom det aldrig bliver det, for der er ikke en chance, og selv hvis der var, ville jeg være for genert til at tage den, på trods af den måde, jeg opførte mig på i aften, for ja, jeg er vel ikke skuespiller for ingenting, men hvor jeg dog håber på, at jeg måske, med en smule held og god vilje kan sætte mig hen ved siden af ham og hans mates i morgen, og så kunne vi måske snakke videre om musik, og hvem ved, det kunne da også være, vi kunne jamme lidt, selvom jeg jo faktisk slet ikke kan finde ud af at jamme, så er musikere bare de fedeste at hænge ud med, og ham her er jo speciel, selvom jeg jo egentlig ikke ved noget som helst om ham, udover hans navn, og selv dét er jeg ikke engang 100 % sikker på, hvilket jo egentligt er ret pinligt, men nu har jeg sådan set kun ét spørgsmål tilbage, og det er, om jeg mon er den eneste, der gør sære ting, som at skrive en blog på denne længde uden et eneste punktum, når man er kinda-sort-of forelsket?