Mathias, The Johnovitzsch, John John, han er min bedste ven. Jeg har vidst det i lang tid. Det startede vel i sommers. Der er altså noget med sommeren... Dengang kom jeg sammen med ham Andreas, daværende forsanger i Run Son. Han tog mig med til musik på et tidspunkt i ferien. John var der også, for han var jo (og er stadig) bandets elite-guitarist. Skide autist :b Jeg kendte godt John på det tidspunkt. Gennem Fie, Andreas og klubben, tror jeg.
Ferien forsvandt, sommeren sluttede, Andreas tog på efterskole. Vores forhold holdt selvfølgelig ikke. Hvorfor lyttede jeg dog ikke til menneskerne omkring mig... Men nu, hvor idioten var væk, stod bandet og manglede en forsanger. Det var en drøm, som jeg kun havde turdet drømme i smug, det vidste Andreas godt. Jeg havde sagt til ham et par gange, at jeg misundte ham en smule. Jeg ville gerne være i et band, selvom jeg nogen gange føler mig som et musikalsk analfabet. Jeg kan jo ingenting? Men David, manageren, kunne lide min sang, og så var jeg hyret :)
Jeg kan huske en af de første gange, jeg skulle øve med bandet. Jeg var temmelig nervøs. Og vidste faktisk ikke engang rigtigt, hvordan jeg skulle komme derud. John John var der heldigvis til at hjælpe mig. Jeg tog hjem til ham efter skole, og da det blev tid, tog vi ud til David, som så kørte ud på Houlkær Skole, hvor vi øver. Fra det tidspunkt kunne jeg jo godt selv finde ud af, hvor jeg skulle gå hen og hvornår. Men jeg blev alligevel ved med at tage hjem til John rimeligt regelmæssigt, selv hvis musik blev aflyst. For når man lige pludselig ikke havde nogen planer mere, hvad skal man så lave? :b
D. 27. februar i år havde jeg min debut som sanger. Run Son optrådte til LIVEbrary Concert på Viborg Bibliotek sammen med 4 andre ungdomsbands. Jeg kunne ikke have forestillet mig en bedre debut. Det kunne selvfølgelig altid have gået bedre. Men det gik godt :) I ugerne op til koncerten øvede vi næsten hver dag. Og det betød, at jeg næsten hver dag var social med John. Han er jo fantastisk. Jeg elsker dit forskruede hoved :)
Jeg er dum og utroligt naiv. Jeg stoler måske for meget på folk. Men jeg kunne mærke, at det var anderledes med John. Han var ikke bare endnu en af de folk, jeg kalder mine venner som en generalisering. Something quite special. Lidt efter jul gav jeg ham en forsinket julegave, bare fordi jeg havde lyst. Jeg prøvede at forklare ham det. Sagde, at han var kommet til at betyde rigtigt meget for mig, og at han nok var min bedste ven. Det var vist for hurtigt at sige det. Jeg var bange for at ødelægge det hele for mig selv. Men den her dreng, han skulle altså bare have at vide, hvor vigtig han var.
I dag kalder jeg ham med stolthed min bedste ven. Han holder mig oppe, når andre vil holde mig nede. Han giver mig tro på mig selv og mine handlinger. Han er alt, hvad man kunne ønske sig af en ven. Og han er den bedste af slagsen.
Nogle gange skræmmer vi hinanden lidt xD Vi tænker måske lidt for ens, for vi har efterhånden virkelig mange eksempler på tidspunkter, hvor vi siger det samme på samme tid, eller hvor den ene siger noget, og den anden så siger: ”Det skulle jeg lige til at sige!” Ordret :) Vi er på samme bølgelængde. Det er fantastisk. Vi kunne have været tvillinger, bortset fra at der er ½ års aldersforskel :b Det må være tidsforskellen fra Viborg til Ulstrup, der har været afgørende xD Ulstrup er en anden verden, men så er det godt, jeg har ham til at tage mig tilbage til hans dimension :')
Siden koncerten har der næsten ikke været en dag, hvor vi ikke har skrevet eller snakket sammen. Der var en uge, hvor han var med klassen i Norge, og så kunne jeg jo ikke have kontakt med ham. Den uge fuckede alt bare op. Faktisk begyndte det natten før han skulle af sted. Han ved godt selv hvad det handler om. Men John, du har sikkert glemt, hvad jeg fabler om xD Så her er nogle hints: min bedstefar, biler, lys, lyde. Jeg har ikke fortalt andre præcis, hvad der skete. Det er nok heller ikke en særlig god idé, så uskadeliggør de mig bare…
De næste dage var mit hoved fyldt med en masse ubehagelige tanker. Og jeg gjorde ting, jeg ikke kunne styre. Det gik så ud over Michelle fra klassen, da hun fik mit indre bæger til at flyde over. Hun fik mig til at miste besindelsen. Det var dumt af hende. Vi endte begge med at få en skriftlig advarsel. Hvis vi får en til, bliver vi smidt ud af skolen. Så lad være med at rode med mit hoved!! Jeg gjorde mange dumme ting… Ved mig selv… Det ville ikke stoppe. Jeg kunne ikke stoppe. Jeg glemte ting, så jeg begyndte at skrive tankerne ned. Men det var langt fra ligesom en dagbog, tro mig… Og når jeg så så på det senere og havde glemt, at jeg havde skrevet det, så føltes det som om, at det var en helt anden…
Men John kom hjem fra Norge, og han reddede mig. Tak <3>John og jeg har lavet så mange sjove ting sammen. Mange af dem er indforståede. Men fredag d. 13. marts, på John & Debbies 23 måneders dag, tog vi i klub. Men før det stod jeg og smukkeserede mig på hans værelse. Jeg fandt mit pink BodyShop-stads frem. Jeg pillede låget af og stak det op til Johns ansigt, så han kunne dufte det. John fattede ikke pointen xD Han stak en finger ned i det pink stads og smurte en klat på sin næsetip xD Først stod vi begge og så helt normale ud. Så begyndte mine lattermuskler at trække sig sammen. Jeg brød sammen af grin xD John stod sådan lidt... hvad foregår der-agtigt. "Hvad er det egentligt?" spurgte han undrende. "Lipgloss," svarede jeg åndeløst. Jeg kunne ikke holde op med at grine xD John råbte en masse væmmelige ting og sagde: "Det kunne du godt have sagt!" xD
Sådan har vi så meget sjov med vores helt egen humor :b Vi lyder altså også bare retarderede, når vi snakker sammen, fordi vi siger så frygteligt mange sære ting xD Vi har lavet en liste, der foreløbigt ser sådan ud:
SNILDE ORD
By John & Ekko
Snu, Snild, Snedig, Dulh (=?), Ghedulh (=!), John, Laban, Le Gasp!, Gusten, Suspekt, Røvrendt, Skinkeline, Truntebarn, Spaß, Rundetrunte, DILLIGAF (Do I Look Like I Give A Fuck), Spøjs, Skøjte (Skøge + Tøjte), at autist-e (hermed et nyt udsagnsord), ønkser (muhaha! .. xD), Skabsged, Yøs, Noooooå, Nils (Nice)
JO, vi HAR altså et liv, men vi har det også bare MEGET sjovere end gennemsnittet :b
Mit humør stiger proportionalt med solskinnet, for John er sommeren :')
John John har det med at kunne redde mig, når jeg er på kanten til et breakdown. Lige før det går helt galt. En gang gjorde han det ved at definere mig. Og det var det mest rørende, nogen nogensinde havde fortalt mig, så det kommer ikke til at stå her! :D Han er også fantastisk til at definere sig selv, men nu vil jeg også prøve...
Mathias Lindhardt Greve :) Keeper of secrets, friend and Phantom. Ved mere om musik end nogen andre jeg kender. Han er en, man kan stole på og regne med. Han er en, der meget let kommer til at betyde verden for en. Han ser sandheden, når andre prøver at overse den. Han forstår mennesker. Han gennemskuer dem. Han er kun 15 år fysisk. Mentalt er han fra en anden verden. Måske er han en engel. Han er her i hvert fald for at hjælpe :) Han ved hvad smerte er. Derfor forstår han dem, der betror ham deres inderste. Mathias kan spille mange roller på en gang. John ser, John ved, John forstår. Han er den eneste, jeg kender, der har gjort det til en livsmission at passe på dem, han holder af. Og han gør det ikke med våben og vold. Han gør det med ord. Og han er fucking god til det! Mathias figured it out... Dunno how, but I'm sure he's got it figured out. John er en, jeg ikke ville kunne tåle at miste. John er solen i min sommer. Han er musikken, han er smilet, han er latteren. Han er noget, man er stolt af. Han er grunden til, at jeg ved, hvad det vil sige at elske. Han er grunden til, at jeg stadig er her og skriver. Han er mine ord. Han er sandheden. His logic is undeniable. Han er forvirrende, han er fokuserende, han er phantastisk :) John, don't die before I do. John, jeg SAVNER dig. John, tak<3
