Fantastiske Phantomer & Fatale Fejltagelser

Jeg har lige haft en utrolig oplevelse. Jeg var i Det Ny Teater i København og se The Phantom of the Opera - på dansk! Med Preben Kristensen!!! Det.. var.. fucking.. phantastisk!!!!!!!!!! Jeg græd næsten fra starten af stykket xD Sikken en scenografi! For fanden, vidunderlig musik! Og kostumerne, jeg mangler ord!! Kjolerne, kapperne, parykkerne! Sminken, hattene, smykkerne. Jeg sad på 2. række på 2. balkon. Udsigten var noget nær perfekt. Det eneste minus var, at jeg sad mellem min snakkende lillesøster og en smaskende dame. Det her lever SÅ meget op til Theater des Westens i Berlin!
Efter forestillingen overtalte jeg min stedfar til at købe 2 disc-albummet til mig. 200 kr. Ikke verdens rareste pris. Og sangene var ikke engang fra den danske udgave. Men okay, det var så fra den originale opsætning i London, tror jeg det var. Og der var også en lille bog med hele manuskriptet i, og der var billeder, og ihh :b

Men der var et par gange under forestillingen, hvor mit fokus blev afbrudt af noget langt mere alvorligt. Jeg har gjort noget virkeligt slemt. Og hvor jeg fortryder der. Hvordan kan jeg fortælle folk om deres fejl, når jeg selv begår dem.. Gang på gang... Jeg er virkelig oprigtigt ked af det. Og jeg kan godt se nødvendigheden af, at JEG er den skyldige denne gang. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, for at vende verden med vrangsiden indad igen.

Helt små ting får mit eksistensgrundlag til at falde sammen. Så ulogisk, men så fucking nødvendigt i mit hoved! Det er så meget nemmere at leve én dag af gangen. Og så tage konsekvensen af dét... Mere magter jeg ikke...