Jeg har en meget sjov kombination af følelser i mit hoved lige nu.. For det første er jeg halvstresset og heltræt efter de sidste ugers hårde slid, hvis frugter jeg nu høster. For det andet har jeg lyst til at danse til det Hannah Montana-musik, som jeg samvittighedsløst har downloaded. For det tredie er det nat.
Det hele lagt sammen giver mig en temmelig filosofisk tankegang...
..Hvorfor skal man glæde sig ved det man har, når man altid bliver opildnet til at prøve at komme højere op ad bjerget?
..Hvis det er det indre, der tæller, hvorfor FUCK findes der så ikke én person i verden, der ikke går op i sit udseende? For, helt ærligt, det er der ikke...
..Er det trods alt ikke bedre at tage forskud på sorgen end glæden? Hvis det er, så gør jeg et fandens godt stykke arbejde...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar