De undrer mig altså, at der ikke er tidsforskel fra Viborg til Ulstrup. Alting er så anderledes. Det hele går fra at være fantastisk, bekymringsfrit, trygt og kærligt til at være fyldt af gråd, smerte, skuffelse og had. Det hele sker så snart jeg stiger på toget til Ulstrup. 'Hjem'...
John, det her har været den bedste weekend, jeg har haft i alt for lang tid. I don't ever want to miss my twin. Jeg tør godt se uhyggelige film, når bare du er lige ved siden af mig, og er klar til at tage min hånd eller give mig et knus, når det bliver for farligt. Mads var til bryllup, men han ringede et par gange, og jeg så ham da også kort om fredagen, da jeg kom hjem fra København. I to, I er det bedste ved min verden. Den verden, jeg gerne ville leve fuldt i.
You could never know
Like I could never show
What it takes for you and me
To be free
How to find the way
To get through every day
Despite it all. there will still be
You and me
Jeg tilbragte et helt døgn i Viborg. Hele lørdagen. Meget af den foregik godt nok på arbejdet, men jeg tog tilbage til John. Og det er jeg så glad for, at jeg gjorde. To wake up with you is all I ever wanted.
I watched an angel in his sleep
I saw his dropping tear
And as the dark became too deep
I learned what angels fear
Min mor, stedfar og lillesøster tilbragte natten til søndag på Kraup Camping, mens min lillebror var hjemme, så jeg blev en nat mere hos John. And her soul walks beside her. Jeg skulle være hjemme klokken 12 næste dag. Da vi vågnede, var det kun for at falde i søvn igen få minutter efter. Og da vi endelig stod op, nægtede jeg at skynde mig. Jeg kan være noget så rebelsk, når jeg er 40 kilometer fra konsekvenserne. Vi spiste morgen/middagsmad, og så tog jeg ned til stationen, så jeg kunne være med toget halv 3, dvs, jeg ville være hjemme 3 timer senere end aftalt. Jeg var ligeglad.
Tog. Hjem. Forældre. Helvede. Jeg vil ikke sige mere.
Inden jeg tog fra John, havde jeg ingen bekymringer. Han er den ultimative bedsteven. My ultimate goal.
There was a boy
A very strange, enchanted boy
They say he wandered
Very far, very far
Over land and sea
A little shy
And sad of eye
But very bright
Was he
And then one day
A magic day he passed my way
And while we spoke of
Many things, fools and kings
This he said to me
The greatest thing
You'll ever learn
Is just to love
And be loved
In return
Mig der lå halvvejs oppe på hans seng og mimede Secondhand Serenade's Take Me With You og Awake og kom i tanke om det, jeg havde glemt. John, der sad ved siden af og aede mit hår og ansigt, mens han kiggede på mig på samme måde, som jeg ved, jeg gør, når det er mig, der aer ham.
I love my John
I love to hug him
I love to make him hug me too
So hug the John
Hvorfor har han ikke ringet endnu..?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar