I've got the best of my world, but the worst of this

De undrer mig altså, at der ikke er tidsforskel fra Viborg til Ulstrup. Alting er så anderledes. Det hele går fra at være fantastisk, bekymringsfrit, trygt og kærligt til at være fyldt af gråd, smerte, skuffelse og had. Det hele sker så snart jeg stiger på toget til Ulstrup. 'Hjem'...

John, det her har været den bedste weekend, jeg har haft i alt for lang tid. I don't ever want to miss my twin. Jeg tør godt se uhyggelige film, når bare du er lige ved siden af mig, og er klar til at tage min hånd eller give mig et knus, når det bliver for farligt. Mads var til bryllup, men han ringede et par gange, og jeg så ham da også kort om fredagen, da jeg kom hjem fra København. I to, I er det bedste ved min verden. Den verden, jeg gerne ville leve fuldt i.

You could never know
Like I could never show
What it takes for you and me
To be free
How to find the way
To get through every day
Despite it all. there will still be
You and me

Jeg tilbragte et helt døgn i Viborg. Hele lørdagen. Meget af den foregik godt nok på arbejdet, men jeg tog tilbage til John. Og det er jeg så glad for, at jeg gjorde. To wake up with you is all I ever wanted.

I watched an angel in his sleep
I saw his dropping tear
And as the dark became too deep
I learned what angels fear

Min mor, stedfar og lillesøster tilbragte natten til søndag på Kraup Camping, mens min lillebror var hjemme, så jeg blev en nat mere hos John. And her soul walks beside her. Jeg skulle være hjemme klokken 12 næste dag. Da vi vågnede, var det kun for at falde i søvn igen få minutter efter. Og da vi endelig stod op, nægtede jeg at skynde mig. Jeg kan være noget så rebelsk, når jeg er 40 kilometer fra konsekvenserne. Vi spiste morgen/middagsmad, og så tog jeg ned til stationen, så jeg kunne være med toget halv 3, dvs, jeg ville være hjemme 3 timer senere end aftalt. Jeg var ligeglad.

Tog. Hjem. Forældre. Helvede. Jeg vil ikke sige mere.

Inden jeg tog fra John, havde jeg ingen bekymringer. Han er den ultimative bedsteven. My ultimate goal.

There was a boy
A very strange, enchanted boy
They say he wandered
Very far, very far
Over land and sea

A little shy
And sad of eye
But very bright
Was he

And then one day
A magic day he passed my way
And while we spoke of
Many things, fools and kings
This he said to me

The greatest thing
You'll ever learn
Is just to love
And be loved
In return

Mig der lå halvvejs oppe på hans seng og mimede Secondhand Serenade's Take Me With You og Awake og kom i tanke om det, jeg havde glemt. John, der sad ved siden af og aede mit hår og ansigt, mens han kiggede på mig på samme måde, som jeg ved, jeg gør, når det er mig, der aer ham.

I love my John
I love to hug him
I love to make him hug me too
So hug the John

Hvorfor har han ikke ringet endnu..?

Fantastiske Phantomer & Fatale Fejltagelser

Jeg har lige haft en utrolig oplevelse. Jeg var i Det Ny Teater i København og se The Phantom of the Opera - på dansk! Med Preben Kristensen!!! Det.. var.. fucking.. phantastisk!!!!!!!!!! Jeg græd næsten fra starten af stykket xD Sikken en scenografi! For fanden, vidunderlig musik! Og kostumerne, jeg mangler ord!! Kjolerne, kapperne, parykkerne! Sminken, hattene, smykkerne. Jeg sad på 2. række på 2. balkon. Udsigten var noget nær perfekt. Det eneste minus var, at jeg sad mellem min snakkende lillesøster og en smaskende dame. Det her lever SÅ meget op til Theater des Westens i Berlin!
Efter forestillingen overtalte jeg min stedfar til at købe 2 disc-albummet til mig. 200 kr. Ikke verdens rareste pris. Og sangene var ikke engang fra den danske udgave. Men okay, det var så fra den originale opsætning i London, tror jeg det var. Og der var også en lille bog med hele manuskriptet i, og der var billeder, og ihh :b

Men der var et par gange under forestillingen, hvor mit fokus blev afbrudt af noget langt mere alvorligt. Jeg har gjort noget virkeligt slemt. Og hvor jeg fortryder der. Hvordan kan jeg fortælle folk om deres fejl, når jeg selv begår dem.. Gang på gang... Jeg er virkelig oprigtigt ked af det. Og jeg kan godt se nødvendigheden af, at JEG er den skyldige denne gang. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, for at vende verden med vrangsiden indad igen.

Helt små ting får mit eksistensgrundlag til at falde sammen. Så ulogisk, men så fucking nødvendigt i mit hoved! Det er så meget nemmere at leve én dag af gangen. Og så tage konsekvensen af dét... Mere magter jeg ikke...

Endelig, 8. maj!

Omg omg omg, den her aften har jeg ventet ALT for længe på xD Det er første gang siden d. 30. januar at jeg er stiv, og det er jo direkte pinligt >.< Jeg skal LOVE for at det er svært at stave korrekt, når man er så stiv, som jeg er lige nu xD Ved godt klokken ikke er så mange, men jeg har drukket siden klokken halv to xD Rødvin, hvidvin, dessertvin, sherry, Sommersby, Diabolo Ice, Rekorderlig, jeg har haft det sjovt xD Ved ikke lige hvad der er sket for mine strømpebukser, men jeg synes altså ikke at der var SÅ mange huller i, da jeg skiftede til pænt tøj i formiddags xD Jeg havde min bløde, silkeagtige grå ballonkjole med nittebæltet på, den er bare awesome, men den viste sig ikke at være særlig ideel til at spille fodbold i xD Det gjorde ikke så meget, så stod jeg bare for mål xD På trods af mine utroligt nedsatte reflekser xD Undskyld at jeg flipper den her smiley xD Anyways, tillykke til Michelle og Casper med deres konfirmation, og tak til Carina, Bo, Michael, Simon og Dennis fordi jeg må komme med til kusse-party xD fætter-kusine-party, bare rolig xD HVOR ER DET SKØNT AT VÆRE STIV ! Og hvor var det sjovt at se min voksne storesøster være så chokeret over min fuldskab xD Trine, jeg har fandme savnet dig ! <3 Det er altså RIGTIGT sjovt, når ens læber begynder at blive følelsesløse og det kribler i fingerspidserne xD

Mads <3
3 små ord i nat <3
Besvaret med 4 af slagsen :’) <3
Videoaften med min skat i morgen nat, efter arbejde <3
John, kom nu med, det er en invitation, det er vores ØNSKE! (:
En aften med de to mennesker, der betyder allermest for mig, ville være alle mine problemer værd <3

Den glemte følelse

Helt seriøst. Jeg havde glemt, hvordan det føles. Og havde faktisk også mistet troen på, at jeg skulle komme til at føle sådan her igen. Men hvor er det her skønt!

Alkohol gør mig modig. Og hvis jeg ikke havde fået mine cult, ville jeg heller ikke have turdet. Men hvor er han vidunderlig <3 Jeg kan bare mærke, hver gang jeg savner ham, hvor rigtigt det føles <3
Åhh, bagsædet af bilen. Fingerfletning. Hos ham. Vores første kys. Natten i hans arme. Små forsigtige kys. Underlige lege xD
Tak for 1. maj min <3

Håbløshed

Nogle gange falder jeg ned i et hul, som jeg ikke kan komme op af.
Nogle gange havner jeg i en cirkel, jeg ikke kan komme ud af.
I hvert fald ikke alene.

Jeg skal bruge en hånd til at trække mig op af hullet og ud af cirklen.
Jeg skal bruge dem, jeg holder af.

Jeg føler mig så uendeligt lille og svag.
Vil intet andet end at begrave mig i mine puder.
Drukne i min seng.
Hænge mig selv i mine tanker.
Skære sårene åbne med ordene.

Men jeg ved, at jeg vil blive reddet.
Med rebet om halsen.
Med pillerne i hånden.
Med kniven mod huden.

Nu er jeg stærkere.
Jeg blev reddet.
Nu er det min tur.
Jeg vil beskytte dem, jeg elsker.
For jeg tror ikke på, at jeg er den eneste, der har det sådan her.

Jeg kan bære flere byrder.
Hvis det er for andres skyld.
Hvis det hjælper.
Jeg vil gøre alt for at hjælpe.
Og hvis jeg græder, så er det fordi byrden, jeg bærer, er så tung.
Fuld af håbløshed.
Jeg kan se hullet og mørket.
Kan føle skriget, der trænger sig på.
Mærker smerten, når den endelig kommer.

Men jeg vil hellere tage konsekvensen af at bære byrderne for dem, jeg elsker, end jeg vil se, hvor meget det smerter dem selv at bære dem.

Jeg kan, og jeg vil.
For dem jeg elsker.

Og så er min verden lidt mere værd.