Min krop vs. mit hoved

Idag gjorde jeg noget, som jeg aldrig troede eller håbede på, at jeg ville blive nødt til at gøre. Men jeg var nødt til. Mest for min egen skyld, men også indirekte for andres.

"Du skal ikke skrive til mig idag.
Og du skal heller ikke ringe og spørge hvorfor.
Der er ikke noget galt som sådan.
Du skal bare ikke tage kontakt til mig idag."

Og det var på trods af, at jeg selv i forvejen havde sendt 3 ubesvarede sms'er til ham. Men det var ikke derfor, jeg skrev det her til ham. Jeg vil ikke forklare mig. Det vedkommer kun dem, jeg vælger, det skal vedkomme.
Det er det sværeste, jeg nogensinde har gjort...

Jeg kan ikke tænke klart idag. Now would be a good time to die. Jeg gider faktisk ikke mere. Orker det ikke. Vil ikke. Lad mig gå nu. Hvis jeg finder styrken, så gør jeg det...

Hvorfor rumler min mave? Mit hoved er ikke sultent. Så jeg spiser ikke. Kroppen er overflødig. Burde sultes bort. Jeg har ikke lyst til mad, til søvn, til snak eller til trøst. Emo idag? Ikke engang for sjov. Men jeg er ikke emo. Emo betyder emotional. Jeg kan ikke mærke noget mere. Så jeg er ikke emo.

Men heller ikke så meget andet...
Please save me too tonight.