Jeg ved ikke, hvad min dagens blog skal handle om. Det kunne være så meget. Det kunne være om forventninger. Om de mennesker, jeg holder af. Hver dag. Det kunne være hvad som helst...
Men pointen er bare, at der ikke rigtigt er sket noget af betydning idag. Ikke i forhold til mange, utroligt mange andre dage.
Men fredags, i fredags skete der noget, som jeg egentligt havde glemt. Men det betød noget. Og hvem er jeg ikke at nedfælde, hvad der har betydning..?
Jeg stod og ventede på bussen til Vestervang, fordi jeg skulle ud til the John. Der kom en pige hen og spurgte mig, om der gik en bus her lige om lidt, og det gjorde der jo. Så sagde hun, at jeg havde en fed skoletaske. Dark Dudes. Først stod jeg sådan lidt, heh, okay tak :b Så smilede hun og viste mig, at hun havde en Dark Dudes nøglering, og før vi vidste af de stod vi og snakkede om alt muligt, hele vejen ned til stationen, hvor hun stod af. Jeg smilede resten af vejen til Vestervang :) Hun hed vist Line, og jeg hilste på hende i skolen i dag :b
Nu kan jeg huske noget vigtigt, der skete idag: Jeg sad i bussen ned mod stationen. Den holdt ved Trappetorvet. Mens jeg bare sad og stirrede ud af vinduet, så jeg en dreng gå rundt på fliserne med sin skoletaske på ryggen. Han kiggede så underligt op i luften. Jeg fulgte hans blik og fik øje på det samme som ham; årets første sommerfugl. For mit vedkommende i hvert fald. Det var en citronsommerfugl, og den skinnede unaturligt meget i solskinnet, som jeg pludselig lagde mærke til. Drengen tog et par skridt efter sommerfuglen, som om han havde glemt, hvor han egentlig var. Sommerfuglen fløj væk, og drengen vendte tilbage til virkeligheden. Men den følelse, han må have haft, var sikkert helt enestående.
I morgen bliver en god dag. Jeg har fri allerede klokken 12, og så skal jeg lige skynde mig hjem om rydde op på værelset. Og så skal jeg tilbage til Viborg igen for at hente John :) Drengen har aldrig kørt i tog før, så hvis jeg ikke redder ham, dør han tilsyneladende xD Vi skal autist-e i toget og være på samme bølgelængde hele eftermiddagen, det bliver awesome-o :b
Og så skal vi hjælpe min lillebror med et eller andet skoleprojekt om hash. Jeg skal synge en sang, og John John vil gerne spille keyboard til :b
Jeg glæder mig til at få ham slæbt til Ulstrup :') Så kan jeg vise ham nogle af de ting, der rent faktisk gør det her til et sted, der er værd at være. Skoven. Engen. Stierne. Bækken. The outdoors :) Ses i morgen Johnovitszch :b
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar